Martin A. Hansen (1909-1955)

Portræt af en forfatter,

Om Martin A. Hansen (Litteraturnet)
Om Martin A. Hansen (Sindholt)
Om Martin A. Hansen (Det Kongelige Bibliotek)
(disse links åbner i nyt vindue)

Overvej i forbindelse med enten det første eller det andet link, hvilke oplysninger,
der er relevante for læsningen af 'Agerhønen' specifikt.


'Agerhønen'

(fra Agerhønen, 1947. Omarbejdet udgave af 'En Underfuld Historie' trykt i Aarhus Stiftstidende 18/12 1943.
Sidereferencer er til udgaven i Moderne Digtere, Alinea 2002 
LÆS NOVELLEN HER - uden sidetal )


OPGAVE:
Første respons - individuelt arbejde:
Hvad handler novellen om? Noter de overordnede pointer på 3-5 linjer.

Gruppearbejde:
Sammenlign disse noter med de andre i gruppen. Hvor er I enige/uenige? 

1. Noter jeres diskussion.

 

ANALYSE og FORTOLKNING:

Det er nu tid til at se nærmere på novellen. Der er mange ting at tage fat på, men her er nogle punkter, som bør diskuteres i gruppen:

Agerhønen:
2. Hvad hører vi konkret om den? - se især s. 67ø
3. Hvordan passer beskrivelsen af agerhønen på billedet her?
4. Hvordan skal den forstås som symbol?
5. Hvorfor hedder novellen "Agerhønen" og ikke som det første udkast ”En Underfuld Historie”?
6. Andet?


agerhoene.jpg (26073 byte)

Agerhøne
(klik for forstørrelse)

 

Personerne:
7. Hvilke personer er der i novellen?
8. Hvad lærer vi om dem?
9. Hvad er deres forhold til fattigdom?
10. Hvordan tilbringer de denne aften? Giv eksempler.
11. Hvordan reagerer de på lyden udenfor og på agerhønen? Giv eksempler.
12. Andet?


Rum:
13. Hvor er vi? Miljø? Hvilken betydning har miljøet for novellens udsagn?
14. Hvad er karakteristisk for rummet? Giv eksempler.
15. Hvad indeholder rummet? Hvordan beskrives fx lampen osv.?
16. Andet?

Citater:
17. Se på følgende citater fra 'Agerhønen' og kommenter deres betydning. Find ellers selv ud af, hvad der er værd at kommentere i hvert tilfælde:

  1. "[Vinden] slæbte sig gennem Havens træer. En slidende Vind. Den mindede om en, som nøler med at sige Sandheden, men skal sige den. Det var nok, hvad de voksne i Stuen hørte i den slidende Blæst" (s. 63)

  2. "Naar da ikke Sneen gjorde Holdt, vendte sig i sin lange, hvide Kappe og kikkede ind" (s. 63)

  3. "[Blæsten] havde faaet Magt, den var ikke længer en Landstryger, men en Hærfører, som rejste med stort Følge. Der var store brusende Minutter, naar et flyvende Hærtog passerede, og Halerne paa Snefogets Heste piskede Ruderne, og underlige døde Øjeblikke, da der var stille om Huset, og man hørte Blæsten ride gennem Kirkegaardens store Træer" (s. 65m)

  4. "[Broderen] pressede Ansigtet mod den sorte, kolde Rude og saa ud. Han vidste, hvad han vilde faa at se. Saa blev alt tydeligere, og han saa en mørk Skikkelse, større end Mænd, gaa bort mellem Træerne" (side 66n)

  5. "[Agerhønen] er Markens Henne,ighed, og hvem der kender den, maa give den et Navn til, men det maa holdes hemmeligt" (s. 67ø)

 

 

BIBELSKE ALLUSIONER

En del af Martin A. Hansens værker bevæger sig i et religiøst univers. Også i 'Agerhønen' synes han bevidst at skabe paralleliteter til Bibelen.

Inden du går videre:
18. Kan du selv komme i tanke om direkte eller indirekte referencer til Bibelen? Hvilke?
Når du har noteret dine svar, går du videre ved at klikke her.

 

'En underfuld historie'

'Agerhønen' hed oprindelig 'En Underfuld Historie' og blev første gang trykt i Aarhus Stiftstidende 18/12 1943. Den blev omarbejdet til 'Agerhønen' (1947).

'En Underfuld Historie' adskiller fra 'Agerhønen' ved at have en del forfatterkommentarer/ -forklaringer. Her kan du læse nogle citater fra 'En Underfuld Historie'.

Det er blevet sagt, at 'Agerhønen' er en langt mere "litterær" tekst end 'En Underfuld Historie'. Ud fra citaterne nedenfor prøv at forklare hvorfor.

Gør dig nogle overvejelser over, hvordan denne version af fortællingen adskiller sig fra novellen 'Agerhønen'.

·       Indledningen: ”Lad os fortælle en lille, næsten utrolig Historie, som dog er virkelig og sand, skønt altså vanskelig at tro. Om lignende, men betydeligere Hændelser skriver Journalisten tit: ”Virkeligheden overgaar langt, hvad nogen fantasifuld Forfatter kan finde paa”.
Sammenligning denne indledning med første afsnit i 'Agerhønen'. Hvad har Martin A. Hansen gjort her?

·        En julefortælling: ”Hvad her skal fortælles, hændte en Aften henne i Julen; men poesien vil henlægge Tildragelsen til selve Juleaften, vil lade den ske i selve Underets Døgn for at gøre den stærkere og sandere”
Denne oplysning findes ikke i 'Agerhønen'. Hvordan kan denne tidsfæstelse være med til at belyse novellen?

·        Forfatterkommentar om det, at agerhønen mætter alle: ”Det siges jo ikke, for at den, der har tænkt at hjælpe de fattige, roligt kan nøjes med  at give det halve, for det er ikke alle Trængende, der oplever det Under – selv om de Fattige ser Mirakler tiere end andre…”
Hvorfor er denne kommentar ikke medtaget i 'Agerhønen'?

·        Slutningen: ”Det blev en af de bedste Aftener i den Familie. Man legede og havde megen Glæde. Den Familie blev fortrøstningsfuld. Det var under forrige Krig. Og er Historien noget kort, saa er der det ved den, at den i Grunden først rigtig begynder, hvor den ender”
Sammenlign denne slutning med sidste afsnit i 'Agerhønen'.
Hvorfor går Martin A. Hansen væk fra denne afslutning?

 

 

Bibelske allusioner 2
  • Læs først om Petroleumslampen (s. 64 og 65). Læs derefter om "Lignelsen om de ti brudepiger" på Bibelselskabets hjemmeside (åbner i nyt vindue)- du skal finde Mattæusevangeliet, kap. 25, vers 1-13 (og det er i Det Nye Testamente!). Dette sted handler bl.a. om at være beredt til menneskesønnes ankomst.
    I hvor høj grad kan dette skriftsted belyse novellen?
  • Til belysning af novellens afslutning skal du se på "Bespisningen af de 5000 i ørkenen" - brug igen Bibelselskabets hjemmeside - du skal finde Johannesevangeliet, kap.6, vers 1-15 (også DNT!)
    Forklar betydningen af denne reference.
  • Nogle kritikere mener, at ord som "Haabets festmaaltid" og "Højtidsbordet" i højere grad er en reference til Nadveren. Se fx Mattæusevangeliet, kap. 26, vers 26-29.
    Se fx Tintorettos maleri af Den Sidste Nadver.
    Eller Da Vincis udgave.



    Gå tilbage til arbejdsplanen.

 

 

Læs mere

 

 

Erik Mortensen
Sankt Annæ Gymnasium
Jan. 2002

 

 

 

*